Bowhunting Greenland
Frank Feldmann
Ejer af Greenland Outfitters, betalingsjagt arrangør og guide Greenland bowhunting assosiation
Kundeudtalelser:
Fra start til slut er denne jagt mere end bare en jagt. Den er i sandhed et eventyr. Først og fremmest er Frank en buejæger, der elsker sit job. Det fremgår tydeligt af hans begejstring for jagt og hans opmærksomhed på detaljer, både i sin rolle som guide og som outfitter. Denne jagt var anderledes end alle andre, jeg har været på. En jagt, hvor du pürscher på moskus og rensdyr mens du spejder i fjeldene og rejser langs fjordene i det sydlige Grønland er noget, du aldrig vil glemme. Hvor ellers kan man fotografere sæler, hvaler og isbjerge i det ene øjeblik og zoome ind på en trofæ-moskus i det næste. Kvaliteten og kvantiteten af dyrene er enorm, og jeg glæder mig vildt til at vende tilbage snart!
Jim Jenzano
Tak igen for en formidabelt gennemført jagt ekspedition, fantastisk operationelt gået- alene rejsen ind og ud af et så øde område taget i betragtning. Vi så flere tunge trofæ moskus og rensdyr hver dag. Stemningen, jagthistorierne og maden var kun toppen af kransekagen efter en uges succesfyldt jagtrejse med fiskeri i tillæg. Vores primære mål med turen var selve moskus jagten og vi havde slet ikke regnet med noget særligt af rensdyrjagten, hvilket viste sig at forholde sig helt anderledes. Rensdyrjagten var mere fysisk krævende end jeg ville havde drømt om, men samtidigt den mest udbyttesrige bjerg-jagt-oplevelse jeg nogensinde har været været på. Jeg har været på mange "once in a life time hunts" og jagten med Frank Feldmann er afgjort den bedste til dato. Jeg bliver nok nødt til at komme igen efter endnu et rensdyr trofæ, næste gang med bue og pil.
Brett W. Hoge
Jeg bookede en 2015 jagtrejse med Frank Feldmann, som arrangerede alt for mig og mine 3 jagtvenner og vi kunne ikke have været mere tilfredse med hele turen. Koordinationen fra USA til den øde beliggende jagthytte var i sig selv en bedrift. Hyttens enestående beliggenhed var uden sammenligning. Vi fik 4 meget flotte moskusokse trofæer- og i tillæg enorme rensdyr, der så snart de bliver scoret kommer til at ligge i den øverste top hos SCI. Gennem de seneste 15 år som guide og "super slam" jæger må jeg sige at Frank er en af de bedste outfitterer jeg nogensinde har været på jagt med.
Alan Brock
En sjælden gang sker det, at man oplever en tur, hvor alting bare klapper perfekt. Jeg kan ikke andet end rose Franks arbejde - lige fra logistikken, lejren, forplejningen og guiderne til øens betagende landskab og enestående dyr. Jeg nedlagde to rekordstore dyr, men det var bare toppen af kransekagen i et eventyr, som jeg aldrig vil glemme. Denne destination burde stå øverst på enhver seriøs buejægers to-do-liste. Og der er ingen som Frank Feldman til at sørge for, at din jagttur bliver alt det, du drømmer om.
Gary Colbath
Man finder kun sjældent en outfitter, der forbereder sine kunder så godt før en jagt, som Frank gjorde det med min kone og mig. Han gav os en detaljeret beskrivelse af jagten og oplyste om betingelserne, forventningerne, planlægningen, udstyret, de fysiske forudsætninger og sørgede for, at vores jagt blev en fornøjelig og spændende oplevelse. Kvaliteten af det stedlige vildt sammen med Grønlands landskaber, lyde og øens spektakulære kystlinje er uforglemmelig. Vores moskus/rensdyrjagt endte med alle tiders høst af trofæer og oplevelser, og oveni fik vi endda tid til en storartet fisketur!
Joe Bellini Franktown, CO, USA
Tak for din imponerende indsats for at gøre denne jagt til virkelighed og for din hjælp som guide. Det var en sand fornøjelse at være med i lejren og en del af jagten.
Anders Gejer, præsident for European Bowhunting Federation
Frank, tak for den storslåede moskusjagt og alle forberedelserne! Det var en af disse jagtoplevelser, som man aldrig vil glemme. Jeg har dyrket buejagt i over 30 år; jeg har været mange fantastiske steder og oplevet vidunderlige dyr. For jægere, der har set en del og været omkring, er en moskusjagt i Grønland en uvurderlig mulighed for at opleve noget nyt i et storslået landskab. Og sammenlignet med andre ægte jagttogter i vildmarken har denne endda en jægervenlig pris. Jagtudbyttet var langt større, end jeg havde turdet drømme om. Vi så masser af moskusokser og adskillige rigtig gode trofædyr. Før jagten var jeg lidt bekymret for, at moskusoksen måske var et for nemt bytte, men efter at have kravlet et par hundrede meter gennem buskene for endelig at komme på frit skudhold på en trofæ-moskus uden at blive set af dyrene i flokken, blev jeg klar over, at dette i sandhed var en udfordrende jagt! Næste gang en moskus-rensdyr kombination!
Juha Kylmä, præsident for Finlands bueskytteforening
Mange tak, Frank! Det var skønt at være derude, på jagt med bue og pil!
Asko Kukkonen